I det fynske folks tjeneste

Erik Larsen dybt berørt over at ryge ud

Venstres gruppeformand Erik Larsen blev sorteper i spillet om de fynske venstremandater. Han må forlade Folketinget efter 14 år på tinge.

-


Erik Larsen får besked - han ryger ud af Folketinget

Venstres gruppeformand Erik Larsen blev sorteper i spillet om de fynske venstremandater. Han må forlade Folketinget efter 14 år på tinge.

Erik Larsen fik 4343 personlige stemmer, men det var ikke nok til at beholde pladsen på Christiansborg.

- Jeg er da ked af det, men samtidig vil jeg takke alle, der har støttet mig i valgkampen, siger en tydelig berørt Erik Larsen.

- Det er bittert, at jeg ikke længere kan være sammen med de mange folk, som jeg kender her fra Christiansborg - og som jeg har været sammen med i så mange år. Det er den menneskelige side ved det her, som er meget svært, siger Erik Larsen.

- Nu kan jeg se frem til at tilbringe mere tid sammen med min kone. Det har det været sløjt med i disse to år, hvor jeg har været gruppeformand, så det glæder jeg mig til, siger Erik Larsen.