I det fynske folks tjeneste

Erik Skov Pedersen skal løslades

Den bedragerisigtede Erik Skov Pedersen løslades af dommeren i Lyngby, men anklageren kærer til landsretten. Han er sigtet for bedrageri mod fynsk firma.

01:07

Den bedragerisigtede Erik Skov Pedersen løslades af dommeren i Lyngby, men anklageren kærer til landsretten. Han er sigtet for bedrageri mod fynsk firma.

1 af 2

Den bedragerisigtede erhvervsmand Erik Skov Pedersen skal løslades efter sine fire uger i varetægtsfængsel. Det afgjorde dommeren i Lyngby i et retsmøde fredag.

Men anklageren kærede til landsretten med krav om fortsat fængsling. Kæren har opsættende virkning, og det betyder, at Erik Skov Pedersen må forblive i varetægtsfængsel, indtil landsretten har talt.

Skov Pedersen, der er samlever med den konservative politiker Henriette Kjær, har tilstået bedrageri til 2,4 millioner kroner, mens sigtelsen lyder på et anseligt højere beløb.

Han er sigtet for at have snydt nogle investorer i forbindelse med videreformidling af ungdomsboliger i Roskilde, rækkehuse i Glostrup og et privathospital i Brøndby.

I forbindelse med grundlovsforhøret fremgik det, at bedrageriet på de 6,1 millioner kroner er sket ved, at manden ved hjælp af dokumentfalsk har formået at overbevise flere investeringsfirmaer, blandt andre selskabet K.J. Ejendomsinvest i Aarup, om køb af en række ejendomme.

/Ritzau/olho/