Eriksen ristes efter dansk nederlag

Aviserne langer hårdt ud efter den fynske midtbanespiller efter onsdagens danske 3-0-nederlag til Makedonien.

Det danske landshold blev kørt midt over i de første 25 minutter af kampen mod Makedonien.

Landstræner Morten Olsen havde forsøgt en ny formation på midtbanen, men forsøget med Niki Zimling, Michael Krohn-Dehli og Christian Eriksen mislykkedes totalt.

Aviserne er da også skånelsesløse i deres kritik af blandt andet de tre spillere - og altså Christian Eriksen.

Ekstra Bladet giver ham karakteren 1, som oversættes til elendigt, mens BT dumper ham med karakteren 00 på 12-skalaen, med følgende begrundelse: "Usynlig på den centrale midtbaneposition, hvor han var helt uden initiativ. Virkede meget tidligt helt opgivende."

Anders Lindegaard var med på bænken, men kom ikke på banen i kampen.

Christian Eriksen og holdkammeraterne har mulighed for en vigtig revanche på udebane i VM-kvalifikationen mod Tjekkiet 22. marts.

Oversigt

    Oversigt