I det fynske folks tjeneste

Erling Bonnesen: Det er rystende

Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen er rystet over, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har måtte trække sig.

Lørdag formiddag meddelte Eva Kjer Hansen (V), at hun trækker sig fra posten som miljø- og fødevareminister. Hun går af som konsekvens af sagen om landbrugspakken, hvilket har ført til, at et flertal i Folketinget har mistet tilliden til hende som minister.

Den beslutning ærgrer Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen, der slet ikke forstår, at det skulle være nødvendigt.

- Det er rystende, at det skulle komme dertil, siger Erling Bonnesen.

Han forsøger at se fremad og fokuserer på, at statsministeren får placeret den rigtige på posten efter Eva Kjer Hansen.

- Nu drejer det sig om at finde den rette person, der kan sikre, at landbruget får nogle ordentlige rammevilkår, så de kan drive sundevirksomheder, siger Erling Bonnesen.

Ved du noget? Så send os et tip