Erstatning til alle oversvømmede husejere

En glædelig nyhed til alle de fynske husejere, der blev ramt af stormfloden d. 1. og 2. november. Stormrådet besluttede sent onsdag eftermiddag, at det var en stormflod, der ramte landet for en uge siden. Dermed er erstatningen hjemme for de uheldige husejere.

Gælder alle steder på Fyn

Rådets beslutning omfatter samtlige indre danske farvande syd
for Limfjordens udmunding til den tyske grænse - dog ikke selve
Limfjorden og ikke Bornholm.

Der er omkring 300 millioner kroner i puljen til de vandskaderamte.

- Jeg kan endnu ikke sige, hvor mange penge, der kommer til Fyn. Men Stormrådet har besluttet, at alle steder på Fyn og øerne syd for Fyn har været ramt af stormflod, siger rådets formand Karen Westerbye-Juhl til TV 2/FYN.

Mener man, at man har været ramt af en stormflod, får man nu
mulighed for erstatning. Man skal selv rette henvendelse til sit
forsikringsselskab inden den 2. januar 2007, oplyser
Stormrådet.

Selvrisiko på skaderne

Det er dog ikke alle vandskader, der bliver dækket. Der gives ikke erstatning for ting i kældre og rum under jorden.

Desuden er der en mindre selvrisiko på 5-10.000 kroner på private ting og bygninger, fritidshuse og erhvervsbygninger.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Stormrådet onsdag aften frem til kl. 21 på telefon 33 43 55 74 eller 33 43 56 25.

Derefter har stormrådet telefon tid hver dag fra 8 til 16 på 33 43 55 00.

Læs Forsikring og Pensions pressemeddelelse her

Oversigt

    Oversigt