Esben Hansen på U21-landsholdet

OB\'s talentfulde midtbanespiller Esben Hansen er igen udtaget til det danske U21-landshold, der næste onsdag møder Ukraine i Helsingør.

-

OB\'s talentfulde midtbanespiller Esben Hansen er igen udtaget til det danske U21-landshold, der næste onsdag møder Ukraine i Helsingør.

- Det er altid rart at blive udtaget til at spille på et landshold. Det bliver godt nok et presset program med tre kampe på en uge, men det er en ære at være med, Esben Hansen

OB-spilleren var første gang med i U21-truppen til kampene mod Rumænien og Bosnien for 3 uger siden, men den gang blev det ikke til spilletid.

- Jeg kan selvfølgelig kun håbe på spilletid denne gang, og når Brøndbys Thomas Kahlenberg er rykket op på A-landsholdet, så ser chancerne da bedre ud, siger Esben Hansen.

Esben Hansen fik for kort tid siden forlænget sin kontrakt med OB, så den nu gælder frem til 2008 - og i lørdags frembragte Ekstra Bladet rygter om, at midtbanetalentet var i søgelyset hos Manchester United. De rygter er dog ikke bekræftet fra nogen side, men det går i øjeblikket stærkt for Esben Hansen, der i efteråret blev hentet til OB fra Nykøbing Falster.

 

Oversigt

    Oversigt