I det fynske folks tjeneste

Esbjerg ydmygede tamt OB-hold

-

-

Esbjerg, søndag /ritzau/

Både Esbjerg og OB havde revanche til gode. Det har OB stadig. For Superligaens mest scorende hold ydmygede hjemme ved vestkysten fynboerne med hele 5-0 i dagens opgør og rejste sig dermed flot efter sidste weekends 6-0 nederlag i Viborg. OB fortsætter deres dårlige udebanestatistik.

Savnet af tre stamspillere - brødrene Carsten og Michael Hemmingsen samt Søren Berg - og torsdagens UEFA Cup-kamp mod spanske Celta Vigo kan tjene som lidt af forklaringen.

Men det retfærdiggør på ingen måde OB\'s fornærmende ringe indsats i Esbjerg Idrætspark. Hjemmeholdet scorede efter behag, og sidste sæsons pokalvindere kunne nemt have lukket flere mål ind. OB-træner Uffe Pedersen forklarede det med manglende lyst til at forsvare.

Ved du noget? Så send os et tip