I det fynske folks tjeneste

Et eventyr

Digterens navnebror er kommunalarbejder og bor på Sydvestfyn. Forleden vandt han over 3,6 millioner kroner i lotto. Kuponen købte han i den lokale Dagligbrugsen i Vester Aaby.

-

Den fynske lottovinder med det eventyrlige navn H. C. Andersen stammer fra Vester Aaby og er til daglig kommunalarbejder i Faaborg.


H. C. Andersen har tippet i mange år. På to faste kuponer skriver han uge efter uge tallene fra sine forældres og sine søskendes to fødselsdage, og dertil plejer han at købe to ekstra lyn-kuponer.


\"Min kone Edith var faktisk begyndt at bebrejde mig lidt, at jeg brugte så mange penge på lotto. Men nu efter jeg har fået den store gevinst synes jeg ikke, at jeg har hørt så meget vrøvl\", siger en storsmilende H. C. Andersen til BT.


H. C. og fru Edith har nu ikke tænkt sig at gå amok med pengene, men tværtimod placere dem fornuftigt.


\"Men mon ikke det blir til nogle flere rejser i fremtiden\", siger ægteparret.