I det fynske folks tjeneste

Et farvel til millioner: Direktøren må gå

03:20

1 af 2

Et gyldent håndtryk til flere millioner. Sundhedsdirektør Jens Elkjær er ude - og det koster regionen. Men sådan er spillereglerne. Politikeren har altid ret - og så må direktøren gå.

En pinagtigt situation for sundhedsdirektøren - sådan lød det fra ekspert i offentlig ledelse Kurt Klaudi Klausen, da TV 2/Fyn talte med ham torsdag. Og mistilliden betød altså et farvel til sundhedsdirekør Jens Elkjær i dag., selvom blandt andre regionsformanden, Stephanie Lose udtrykte sin tillid til Jens Elkjær torsdag. 

- Der er gået politik i den. Når først ånden er sluppet ud, og man kan se, at der bliver en lang og træls vej fremad, så bliver Stephanie Lose nødt til at tage konsekvensen af det. Og det har hun så gjort nu.

- Nu får hun så mulighed for at stille et nyt hold - og det er jo heller ikke uden muligheder, siger Kurt Klaudi Klausen. 

Jens Elkjær får et gyldent håndtryk på adskillige millioner. Flere medier skriver et beløb mellem fem og 10 millioner kr.  Og det har regionen ikke kunnet undgå. Jens Elkjær var ansat på en åremålskontrakt - og det koster, hvis man vil af med direktøren i utide.

- Man bliver nødt til at følge spillereglerne. Direktører er sårbare over for, at de skal arbejde sammen med politikere. Det er altid politikere, der har ret - og så må direktøren gå.

Ved du noget? Så send os et tip