I det fynske folks tjeneste

To et halvt års fængsel til Christian Bendtsen

Byretten i Odense idømte torsdag Christian Bendtsen to et halvt års fængsel for besiddelse af et stort parti amfetamin. Dommeren lagde vægt på, at der var tale om så store mængder, og at han var bevidst om at have det ulovlige stof.

-

Efter domsafsigelsen blev Christian Bendtsen sendt direkte til afsoning, selvom han allerede har siddet 99 dage i fængsel under efterforskningen af sagen. Dette vil forsvareren muligvis kære.

Anklageren i sagen havde krævet en straf på tre et halvt års fængsel. Når den blev mildere skyldes det, at Christian Bendtsen ikke er tidligere straffet, at han har en god og stabil baggrund med venner og familie og, med dommerens ord: \"som person er umoden og naiv\".

Forsvareren havde håbet på en delvist betinget dom. At det ikke blev sådan skyldes, at dommeren lagde vægt på, at den 23-årige var bevidst om at besidde et ulovligt stof, og at der var tale om så store mængder.

Christian Bendtsen har tilstået at have opbevaret 3,4 kg. amfetamin for en bekendt, og at have modtaget hash som betaling. Han modtog dommen.

Christian Bendtsen er søn af erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen fra Allesø.

Ved du noget? Så send os et tip