EU-borgere plukker bær på Fyn

Arbejdere fra de nye EU-lande er blevet sæsonarbejdere i Danmark. Men selv om antallet er steget, er de ikke et problem for det danske arbejdsmarked. De fleste søger blandt andet til Fyn.

-

København, fredag /ritzau/
Arbejdere fra de nye EU-lande er blevet sæsonarbejdere i Danmark. Men selv om antallet er steget, er de ikke et problem for det danske arbejdsmarked.

Udlændingestyrelsen i Danmark har siden EU-udvidelsen den 1. maj fået knap 2500 ansøgninger om arbejdstilladelse fra borgere i de nye medlemslande. 1322 personer har allerede fået tilladelse til at indtage de danske arbejdspladser, og 976 ansøgninger bliver fortsat behandlet af de danske myndigheder, oplyser Udlændingestyrelsen.

Over halvdelen af arbejdstilladelserne er givet til sæsonarbejdere, der primært arbejder indenfor landbrug og gartneri, hvor arbejdskraft er en mangelvare. Derfor har de nye arbejdere heller ikke haft konsekvenser for danskerne.
Tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at hovedparten af ansøgerne kommer fra Litauen, Polen og Letland. De fleste er søgt til Fyn, Vestjylland og Storkøbenhavn.

Inden udvidelsen trådte i kraft blev der kalkuleret med omkring 1500 flere ansøgninger årligt fra de nye medlemslande.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt