I det fynske folks tjeneste

EU-kommisionens nye formand freder Fischer Boel

Barroso vil ikke lade parlamentet presse Fischer Boel ud af Kommissionen.

-

Barroso vil ikke lade parlamentet presse Fischer Boel ud af Kommissionen.

 Hvis det står til hendes nye chef, så vil mistanken om inhabilitet ikke forhindre Mariann Fischer Boel i at blive kommissær, skriver Politiken onsdag.

José Manuel Barroso, der overtager EU-kommissionens chefstol 1. november, siger til avisen, at han vil bringe alle interesser hos Boel og andre kommissærer frem i offentlighedens lys.

Men han føler sig på forhånd overbevist om, at den kommende landbrugskommissær er \"ærlig og uafhængig\", og at hun kan redegøre for sine egne interesser i landbruget.

- Det er en gevinst at få en landbrugskommissær, som ved noget om landbrug. Det er vel også derfor, hun blev udpeget som landbrugsminister i Danmark, siger Barroso, der dog ikke tager stilling til Statsministeriets indblanding i Boels revisorerklæring.

Barroso afviser, at han vil kunne presses af EU-parlamentet til at fjerne danskeren fra sit hold af kommissærer.
/ritzau/