EU undersøger Boels gods

EU-Kommissionen vil nu undersøge, om den kommende landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, (V) er inhabil, fordi hun ejer et gods på Fyn. EU-Kommissionen skriver i en pressemeddelelse søndag, at selv om kommissionens kommende formand, José Manuel Barroso, har \"fuld tillid\" til den tidligere danske fødevareministers \"kompetence som kommissær med dette ansvarsområde\", så vil EU\'s jurister nu undersøge, om der er hold i anklagerne om inhabilitet.

-

EU-Kommissionen vil nu undersøge, om den kommende landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, (V) er inhabil, fordi hun ejer et gods på Fyn. EU-Kommissionen skriver i en pressemeddelelse søndag, at selv om kommissionens kommende formand, José Manuel Barroso, har \"fuld tillid\" til den tidligere danske fødevareministers \"kompetence som kommissær med dette ansvarsområde\", så vil EU\'s jurister nu undersøge, om der er hold i anklagerne om inhabilitet.

- Alle kommende kommissærer vil blandt andet overfor EU-Kommissionens formand skulle angive alle økonomiske interesser, og disse oplysninger vil blive vurderet før de pågældende kan tiltræde som kommissærer. Som følge af de spørgsmål der er blevet rejst i Danmark, vil EU-Kommissionens juridiske tjeneste se på sagen på baggrund af en snarlig redegørelse fra Mariann Fischer Boels revisor, skriver EU-Kommissionen.

Både Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Enhedslisten mener, at Mariann Fischer Boels ejerskab af godset gør hende inhabil. Oppositionen henviser til, at Nice-traktaten indeholder en bestemmelse, der siger, at \"Kommissionens medlemmer må ikke, så længe deres tjeneste varer, udøve nogen anden - lønnet eller ulønnet - erhvervsmæssig virksomhed\". Mariann Fischer Boel ejer godset Østergård på Fyn, der årligt modtager knap 450.000 kroner fra EU\'s landbrugsstøtteordninger.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) afviste dog fredag anklagerne mod Mariann Fischer Boel. Mariann Fischer Boel har selv forklaret, at hendes mand driver ejendommen, og Anders Fogh Rasmussen konkluderer, at \"Fischer Boels ejerskab af en landbrugsejendom, som hun ikke modtager erhvervsmæssig indkomst fra, ikke er ensbetydende med at udøve erhvervsmæssig virksomhed i traktatens forstand\".

Statsministeren tilføjer dog, at det \"er et spørgsmål, som komissionen i sidste ende tager stilling til\". EU-eksperterne er også uenige om der er et problem. Professor dr.jur Hjalte Rasmussen fra Københavns Universitet siger til TV-avisen, at \"det er ikke et stort habilitetsproblem, at Mariann Fischer Boel ejer det gods som hendes mand driver og som får et relativt lille beløb i EU-støtte hvert år\".

En anden EU-ekspert, adjunkt Christian Frankel, Copenhagen Business School, siger dog til Politiken, at det er \"helt oplagt\" at der er en sag. - Om ikke andet vil EU-parlamentet, der er opsat på at demonstrere sin ansvarlighed, holde Mariann Fischer Boels ejerskab af godset op mod kommissionens egne regler om at undgå interessekonflikter, siger Christian Frankel.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt