I det fynske folks tjeneste

Europa-Parlamentsvalg: Valgstederne åbne

Assens' største valglokale er åbent.

Over hele landet stemmes der om, hvem der skal sidde i Europa-Parlamentet. Også i Assens, hvor godt 5500 kan stemme på kommunens største valgsted.

Der er som bekendt Europa-Parlamentsvalg, og i Assens - og resten af Danmark er valgstederne åbne fra klokken 09.00 til 20.00 over hele landet.

Her har man mulighed for at stemme på en af de 100 danske kandidater, der kæmper om 13 pladser til Europa-Parlamentet.

Søndag aften afsluttes det omfattende valg i EU's 28 medlemslande, som afgør, hvem der får de 751 mandater i det nye Europa-Parlament.

Briterne og hollænderne stemte allerede torsdag. Siden fulgte irerne, tjekkerne, slovakkerne og letterne, og søndag er der så valg i de resterende 22 lande, heriblandt de europæiske sværvægtere Tyskland og Frankrig.

Så snart de sidste valgsteder lukker i Italien klokken 23, ventes de første foreløbige resultater fra de andre medlemslande offentliggjort.

Fakta om valget

* 100 kandidater kæmper om de 13 danske pladser i

Europa-Parlamentet.

* Syv forskellige partier plus Folkebevægelsen mod EU stiller

op i Danmark

* På europæisk plan skal der sættes navn på i alt 751 nye

EU-parlamentarikere. De skal vælges ud af omkring 17.000

kandidater i de 28 EU-lande.

* Stemmeprocenten ved det seneste valg til Europaparlamentet i

2009 var 43 procent i EU som helhed. Danmark lå i den høje ende

med en stemmeprocent på 59,5.

* Der er i alt 4.143.176 vælgere, som kan stemme til

europaparlamentsvalget i Danmark.

Ved du noget? Så send os et tip