Europæerne fra Fyn - GRE

-

-

GRÆKENLAND

Lene og Lars Bo Andersen
I en ret sen alder er familien fra Oure blevet udlændinge. Ihvertfald de næste tre år, vil byen Voula syd for Athen, være deres bopæl. Lars Bo er ansat ved C.C. Jensen i Svendborg og har siden september 2003 været udstationeret som firmaets repræsentant i området. - Man må ikke lade sådan en chance gå fra sig, siger 39-årige Lene Andersen.


Lars Bo og Lene i deres græske hjem

Mest kontakt til skandinaver
Med sig har ægteparret sønnen Niels på 5 år, der går i international skole. I det hele taget har de kun lidt kontakt med de lokale, og holder sig i fritiden mest til skandinaverne i området. - Det er meget svært at komme ind på livet af grækerne, så skandinaverne er slemme til at lave ghettoer. Jeg har fået øjnene op for, hvad det vil sige at være fremmed, fortæller Lene.

 

Vender hjem igen


Lene Andersen handler ind

Familien Andersen har bundet sig til at være i Grækenland minimum tre år, og regner med at vende tilbage til Danmark. Det er en af grundene til de vælger at leve som derhjemme, med blandt andet aftensmad ved 20-tiden. I Grækenland spiser man typisk først aftensmad når klokken bliver 22. Men råvarerne er friskere, mere smagfulde og billigere end i Danmark. Lene Andersen handler ind på det lokale marked hver torsdag, og det bliver svært at undvære.

 

Læs mere...

- om Grækenlands turiststeder (på engelsk)
- om Lars Bo\'s arbejdsplads (på engelsk)

 

 

 

Om Grækenland
10.707.000 indbyggere er der i republikken. Landet er det ældst eksisterende i Europa, og historien kan spores helt tilbage til 3.500 f.Kr., og hovedstaden Athen blev grundlagt omkring 400 f.Kr. Grækenland er stadig et stort landbrugsland, og 25% af landets indtægter stammer herfra (til sammenligning er det 5% i DK).
Den græske republik blev optaget i EU (dengang EF) i 1981.

Fakta

- hvert år besøger over 10 mio. turister Grækenland
- grækerne har færrest biler per husholdning i EU
- grækerne er det folk i EU, der bruger færrest penge på udlandsturisme
- de fleste fastboende danskere bor omkring Athen, på Kreta og Rhodos

Oversigt

    Oversigt