Europæerne fra Fyn - LTU

-

-

LITAUEN

Bjarne Eltang
I 1980\'erne var han kendt som en af verdens bedste roere i singlesculler.


Bjarne Eltang på sit landsted

Karrieren blev kronet med både verdensmesterskab og OL-deltagelse.
Efter karrieren og med en uddannelse som cand.merc. i bagagen, rejste Bjarne Eltang i 1990\'erne til Baltikum, som sælger for firmaet Cerestar. Firmaet producerer stivelsesmidler til fødevare- og papirindustrien.

Gift med russer
På det private plan er Bjarne Eltang gift med Elena, en anerkendt russisk forfatter fra Skt. Petersborg. Hun har udgivet digte og prosa, samt vundet flere forfatter-konkurrencer.


Eltang ror stadig

Parret har såvel en lejlighed i den gamle bydel i Vilnius, som et landsted ca. 70 kilometer nord for Vilnius. Det er på landstedet Bjarne Eltang holder fast i roningen. Her ligger den singlesculler han opnåede sine sportslige triumfer med i 1980erne. I forbindelse med landsteder er der nemlig en stor sø, hvorpå træningen foregår.
Men konkurrencer deltager han ikke længere i. Dårlig ryg og problemer med hjertet gør, at han holder sig til motionen.

Se programmet fra Litauen her

Om Litauen
Der bor 3.585.000 mennesker i Litauen, hvor Vilnius er hovedstaden. Indtil 1990 var Litauen en del af Sovjetunionen, men er nu en uafhængig republik. Landet har kun få naturlige ressourcer og er derfor afhængig af den store nabo, Rusland. Det gør Litauen til den mindst velstående af de tre baltiske republikker. Landets bruttonationalprodukt er kun $1.900 per indbygger, hvilket er 15 gange mindre end det danske ($29.890 per indbygger).
Litauen indtræder i EU den 1. maj 2004.

Fakta

- Litauen blev optaget i EU 1. maj 2004
- Litauen er dét nye medlemsland, der har mindst eksport til EU (32,9%)

Oversigt

    Oversigt