Europæerne fra Fyn - POL

-

-

POLEN

Søren Rasmussen
Siden 1996 har den 72-årige Ærø-fødning, været direktør for sin egen safaripark i det sydvestlige Polen. Han stod oprindeligt i lære i en dyrehandel, men siden blev han direktør for Aalborg Zoo. Efterfølgende flyttede han med sin polske kone til Sverige, hvor de drev en mindre zoo. Pensionist-tilværelsen ville han nyde i Polen, men sådan kom det ikke til at gå.


Søren Rasmussen ved gederne i Safari-parken

Polen og EU
- Jeg føler mig rigtig godt tilpas i Polen. Man kommer hinanden mere ved hernede, synes Søren Rasmussen. Gæsterne er ihvertfald kommet ham ved, for dét der skulle have været et par dyr i baghaven, er i dag en stor safaripark med eksotiske dyr, og 100.000 besøgende om året.
Polen er et af de nye EU-lande. I Danmark frygter mange at de åbne grænser vil betyde tilflytning af en masse polakker, der vil søge efter arbejde i Danmark. Men Søren tror polakkerne vil få det svært i EU. - Lige nu er alting billigt i Polen, og derfor kan vi konkurrencemæssigt være med. Men lønninger og priser vil stige, mens arbejdstempoet forbliver antikt, siger han.

Se programmet fra Polen her

Læs mere...

- om Zoo Safari Swierkocin (på polsk)
- om Polens historie
- polske nyheder (på engelsk)
- om turisme i Polen (på engelsk)

 

 


Om Polen
38.609.000 mennesker bor der i Polen. Dermed er landet indbyggermæssigt på størrelse med Spanien, og det absolut største af de nye lande, der indtræder i EU 1. maj 2004. Efter anden verdenskrig blev der lavet voldsomt om på landets grænser. En del af Tyskland blev indlemmet mod vest, mens Rusland fik herredømmet over en stor del af det østlige Polen. Polen har siden krigen været en selvstændig stat, men under betydelig dominans fra Sovjetunionen. I 1989 fik landet dog selvstændighed, og blev udråbt til en demokratisk republik.

Fakta

- polakkerne er mere tilfredse med deres liv, end de gamle EU-borgere
- de institutioner polakkerne stoler mest på, er de velgørende og militæret!

Oversigt

    Oversigt