Evakuering ophævet - mistænkelig kuffert var tom

Forsvaret og politiet har destrueret den mistænkelige kuffert, der tidligt onsdag formiddag blev fundet i Kongensgade i Odense.

Evakueringen af et større område centralt i Odense er nu afblæst.

Forsvarets ammunitionsryddere har destrueret den mistænkelige kuffert, der tidligere på onsdagen blev fundet i Kongensgade. 

quote  Vi tager ingen chancer i sådan en situation. Derfor valgte vi at evakuere de nærmeste bygninger

Thomas Bentsen, vagtchef, Fyns Politi

Kufferten viste sig at være tom.

Det skriver Fyns Politi på Twitter.

Evakuering ophævet

Samtidig har politiet afblæst evakueringen i området. Dermed kan beboere og ansatte i området vende tilbage til deres hjem og arbejdspladser.

- Vi arbejder fortsat med at finde ud af, hvem kufferten tilhører, men umiddelbart tyder det ikke på, at den indeholdt noget sprængfarligt, siger vagtchef Thomas Bentsen hos Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet valgte at evakuere de nærliggende gader i den centrale del af Odense, fordi de var i tvivl om kuffertens indhold.

- Vi tager ingen chancer i sådan en situation. Derfor valgte vi at evakuere de nærmeste bygninger og at bede vi beboere og ansatte i bygningerne lige længere væk at forlade deres hjem og arbejdspladser af hensyn til deres sikkerhed. Alle har heldigvis taget situtationen rigtig flot, siger Thomas Bentsen. 

Oversigt

    Oversigt