Eventyrløbet var for kort

Den 27. udgave af Eventyrløbet var alt for kort. En kontrolopmåling af de to ruter dagen efter Kristihimmelfartsdag har afsløret af 5 km-ruten var 126 meter for kort og 10 km-ruten var 154 meter for kort. Ingen løbere får dog ændret deres tider af den grund.

-


Løberne i mål efter at have løbet 9.846 meter

Den 27. udgave af Eventyrløbet var alt for kort. En kontrolopmåling af de to ruter dagen efter Kristihimmelfartsdag har afsløret af 5-km ruten var 126 meter for kort og 10 km-ruten var 154 meter for kort. Ingen løbere får dog ændret deres tider af den grund, men løbsledelsen bebuder, at både start og opmålingsproceduren vil blive ændret til næste år.

- Vi må indrømme, at vi ikke har været nøjagtige nok, da vi lagde starten om i år. Efter flere henvendelser dagen efter løbet lavede vi i fredags en kontrolopmåling af ruterne, og det viser sig desværre at begge ruter var for korte\", siger løbsleder Bent Iversen.

Eventyrløbet havde i år ændret startområdet for at undgå flaskehalse, når de mange tusinde løbere bevæger sig ud på stiområderne i det nordvestlige Odense. Men noget er gået galt, da den første kilometer skulle måles op. 10 kilometer ruten er blevet 154 meter for kort og 5 kilometer ruten var 126 meter for kort.

De korte ruter har formentlig været en medvirkende årsag til at der er i år blev sat rekord på både 5 kilometerruten og på 10 kilometerruten. Og flere eliteløbere konstaterede da også kort efter løbet at der var noget galt med længderne af årets ruter.

Men løbsledelsen lader rekorderne stå ved magt.

- Der er jo tale om et motionsløb og ikke et konkurrrenceløb, siger Bent Iversen.

Men allerede nu bebuder Odense Gymnastikforening, at foreningen vil lave opmålingsproceduren om, så Eventyrløbet 2005 faktisk bliver på 5 og 10 km.

Oversigt

    Oversigt