I det fynske folks tjeneste

Ewii-direktør fratræder øjeblikkeligt

Knud Steen larsen fratræder dags dato.

Efter gensidig overenskomst er bestyrelsen og administrerende direktør Knud Steen Larsen blevet enige om, at Knud Steen Larsen fratræder dags dato.

Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Bestyrelsen modtog på bestyrelsesmødet i dag en grundig juridisk ekstern redegørelse vedrørende de faktuelle og juridiske forhold i sagen omkring påstået dobbeltrolle.

Konklusionen på redegørelsen var, at der ikke er handlet i strid med nogen regler fra Knud Steen Larsens side - herunder habilitetsregler - og at koncernens omfattende compliance-programmer fungerer tilfredsstillende.

Bestyrelsen tog den juridiske redegørelse til efterretning. Herudover blev der redegjort for forholdet vedrørende de i pressen omtalte netværksrejser. Bestyrelsen tog også denne redegørelse til efterretning. Bestyrelsen har således bragt disse sager til endelig afslutning.

Bestyrelsen konstituerede herefter økonomidirektør Jens Christian Sørensen som midlertidig administrerende direktør i EWII Koncernen. 

Læs også Finanskommentator til fynsk el-boss: Tænk dig om