Exit poll: Anker Boye vinder i Odense

[b]Odense[/b]: Alt tyder på, at Odense fortsat skal styres af en socialdemokratisk borgmester. En exit poll lavet af Syddansk Universitet for TV 2/FYN viser, at socialdemokraten Anker Boye beholder borgmesterkæden. 

Udfordreren, den konservative Jan Boye, går markant frem og partiet får fire mandater mere end ved sidste valg, men der er altså ikke nok til at vippe Anker Boye af pinden. 

Exit pollén giver socialdemokraterne 16 mandater sammen med SF og Enhedslisten. Den borgerlige blok, bestående af Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti, får 12 mandater.

2406

Ifølge exit pollén, der er lavet på baggrund af interviews med 1025 vælgere i Odense, mister socialdemokraterne tre mandater, mens SF får et mandat mere og Enhedslisten får et ekstra mandat, så de nu har to mandater.

De konservative går altså markant frem fra fire til ni mandater, mens Venstre mister hele tre mandater og går fra fem til to mandater. Dansk Folkeparti beholder sit mandat og det gør Det Radikale Venstre også.

Det var ellers forudsagt at de radikale kunne blive tungen på vægtskålen og afgøre, hvilken af de to kandidater der skulle have borgmesterkæden. Men det ser altså ud til ikke at holde stik.

Oversigt

    Oversigt