I det fynske folks tjeneste

Få bilister bruger Storebælts-fidus

Aktivistgruppen "Billigere bro" der fredag i sidste uge begyndte en kampagne, der hjælper bilister til at komme 30 procent billigere over Storebæltsbroen, har fået en kølig modtagelse.

Kun få bilister benytter sig af Storebælts-fidus

Ikke bragende succes

"Det er ikke blevet en så bragende succes, som vi havde regnet med", konkluderer Frits Jensen, der leder aktivistgruppen "Billigere bro". Han slog sin bod op ved Storebæltsbroen fredag og kan konstatere, at kun godt 20 bilister om dagen lægger vejen forbi for at spare penge på billetten.
"Jeg havde regnet med 2-300 stykker om dagen, det er jo et attraktivt tilbud", siger Frits Jensen

For få fra Sjælland

En returbillet over Storebælt er billigere end en enkeltbillet. Ved at købe og sælge billetter fra og for billister, der kører over Storebælt sørger aktionsgruppen for, at bilisterne kan spare 30 procent.
Men indtil videre er der altså ikke mange bilister, der er hoppet på fidusen, især kniber det ifølge Frits Jensen med at få folk fra Sjælland til at sælge deres billetter.
Han regner dog med at omsætningen vil stige i påskedagene, i hvert fald fortsætter han aktionen frem til og med fredag.

Kom billigere over Storebælt