I det fynske folks tjeneste

Få elever bag skoleballade

Det er kun en lille gruppe af belastede elever, der står bag de gentagne konflikter med lærerne på Abildgårdsskolen. Det viser en opgørelse, som lærergruppen har udarbejdet over tre uger. Se interview med lærernes tillidsrepræsentant      Hanne Jensen

Lærerne har lavet opgørelse over konflikterne

Det er kun en lille gruppe af belastede elever, der står bag de gentagne konflikter med lærerne på Abildgårdsskolen. Det viser en opgørelse, som lærergruppen har udarbejdet over tre uger.

I tre uger har lærerne på Abildgårdsskolen registreret alle konflikter der har været med skolens elever. Formålet med undersøgelsen har været at få klarlagt hvor mange elever, der stod for balladen, og hvor og hvornår konflikterne finder sted.

"Det er bestemt ikke alle elever eller skolen som helhed, der er problematisk. Det drejer sig om nogle få, der er involveret i konflikterne", siger formanden for skolens faglige klub Lene Nissen til Bladet Folkeskolen.

Lærernes opgørelse afslører, at der på tre uger har været 34 konflikter med 15 elever. Én elev stod for 8 af episoderne, mens elever fra OBS-klassen stod bag en tredjedel af konflikterne.

Undersøgelsen viser samtidig, at konflikterne opstår i frikvarterne og det oftest er på gangene og i fællesrum, at der opstår problemer.

En anden opgørelse fra i sommers over arbejdsskader på skolen viser, at hver syvende lærer i løbet af fire måneder har været udsat for en arbejdskade.