I det fynske folks tjeneste

For få gæster på Langelandsfestival

Den store familiefest på Langeland bliver ikke udsolgt i år. Der er kun solgt 18.000 ud af de 20.000 firedages billetter.  Festivalledelsen håber nu på, at der vil blive solgt flere endags billetter i weekenden.

-

\"Det er ikke et år, vi bliver rige af rent økonomisk. Men til gengæld rige af erfaringer\", siger festivalleder Jens Møller Andersen til Fyens Stiftstidende.

Festivallederen mener selv, at det svigtende billetsalg skyldes en fejlslagen markedsføring med for meget fokus på tv reklamer i stedet for plakater og foldere.
Til gengæld afviser Jens Møller Andersen, at hovednavne som 10cc og TOTO kan være årsagen til de færre gæster, musikprogrammet er hverken værre eller bedre, end det plejer at være, mener han.

Ved du noget? Så send os et tip