I det fynske folks tjeneste

For få organdonorer i Syddanmark

05:19
01:55

Michael Stjernstrøm fra Svendborg er en af de heldige syddanskere, som har fået en nyretransplantation

1 af 3

OUHs transplantationscenter halter bagefter de to andre centre i landet med hensyn til at skaffe organdonorer.

Udover centret i Odense, der dækker Region Syddanmark, er der et i København, der dækker Region Hovedstaden og Region Sjælland og et i Århus, der dækker Region Nord og Midtjylland.

I Odense havde man sidste år 10 afdøde organdonorer, i København 23 og i Århus 25

Selv når man korrigerer for befolkningstallet, så er de stadig lidt bedre til at skaffe donorer øst for storebælt, og hvis man i Syddanmark var lige så gode som i Midt og Nordjylland, skulle man sidste år have skaffet 17 donorer i stedet for 10.

Og de manglende donorer gør en forskel, for selv om mange nyrepatienter kan hjælpes af bekendte, der bliver levende donorer, så er det ikke alle - og samtidig er der andre patientgrupper, der slet ikke har den mulighed

Arbejdsgruppe nedsat

Region Syddanmark har fået øje på problemet og har nedsat en arbejdsgruppe, der skal forsøge at rette op på donormanglen, oplyser Pia Tørving, som er medlem af sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

Udvalget skal blandt andet se på, om personalet på de syddanske sygehuse er aktive nok, når det gælder om at få folk til at melde sig som donorer.

Se mere i TV 2/FYNs udsendelse klokken 19.30.

Mere om organdonation

Ved du noget? Så send os et tip