Få vandskader på Fyn

Weekendens tøvejr gik forholdsvis skadesfrit hen over Fyn. Kun ni steder måtte Falck i Odense rykke ud til vandskader. Værst gik det ud over en villa i Assens.

-

Weekendens tøvejr gik forholdsvis skadesfrit hen over Fyn. Kun ni steder måtte Falck i Odense rykke ud til vandskader. Værst gik det ud over en villa i Assens.

En familie i Assens kom hjem til villaen søndag, og blev slemt overraskede, da de låste sig ind. En sky af damp fra et sprængt fjernvarmerør, mødte dem i døren. Røret lå mellem stuen og første etage, og sidste uges frostvejr havde fået det til at sprænge læk. Resultatet var et totalt ødelagt loft, møbler der sejlede rundt i vand i hele villaen og tapet der skrællede af væggene.

Falck måtte rive hele loftet ned og tømme Assens-villaen for vand. Nu er der sat fugtfjernere op, så først om nogle dage finder familien ud af, hvor omfattende skaderne er.

Oversigt

    Oversigt