Få billetter: Tinderbox gør klar til 45.000 mennesker

Der er nu kun få endagsbilletter tilbage til årets udgave af Tinderbox.

Fem dage før portene bliver åbnet til den fjerde udgave af Tinderbox kan festivalen melde udsolgt af partoutbilletter.

Det er anden gang i festivalens korte levetid, at det sker. Der er dog enkelte endagsbilletter tilbage, meddeler Tinderbox i en pressemeddelelse.

Men hvis man vil se den odenseanske duo Efternøler åbne festivalen torsdag klokken 13.30 på den nye scene, Teltscenen, er det for sent.

Der er nemlig kun et begrænset antal endagsbilletter tilbage til fredag og lørdag.

45.000 mennesker er på vej

Årets besøgstal i Tusindårsskoven i Odense vil lande på omkring 45.000 gæster, og de vil over de tre dage festivalen varer kunne opleve internationale hovednavne som Depeche Mode, Prophets of Rage, Alanis Morissette, Tiësto og Jack White.

De blandes op af danske stjerner som Scarlet Pleasure, Carpark North, Bisse og Dizzy Mizz Lizzy, som lukker ned klokken 01.00 på Blå scene natten til lørdag.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt