Forandringerne fyger ind over Odense i disse år. Ikke mindst ved Odense Banegård Center er der kontrolleret kaos af letbanebyggeri med afspærringer, omkørsler og forsinkelser.
Fremtiden kommer buldrende i samme hast som de lyntog, der drøner gennem byen mange gange hver dag.
Men går man indenfor på banegården, findes der en tidslomme. Et sted hvor alting er, som det plejer, og hvor der er god tid. Restaurationen Giraffen har gennem 23 år betjent en bred vifte af rejsende, biografgæster og ikke mindst stamkunder. Her kan man få læsket ganen med en kold giraføl, stillet sulten med en omgang stegt lever og få en hyggesludder med personalet.
For tre år siden overtog nu 62-årige Benny Larsen Giraffen med rygekabine, stamkunder og den rette indstilling: Nemlig at der skal hygges godt og grundigt om gæsterne. Her på stedet kommer omsorgen nemlig først.
- Der kommer mange ældre og enlige. Så hører vi om deres børn og deres ferier og spørger til, hvordan ferien gik. Det synes de er hyggeligt. Det kræver bare, at jeg kan huske, hvad jeg har sagt til dem og kan genkende dem. Det tager lidt tid, siger Benny Larsen.
Dagens ret - hver dag
Der er mange stamkunder på Giraffen, og Benny Larsen kender deres vaner.
- Vi har én, som kommer 25 gange om måneden og får dagens ret. Hende kender jeg, og jeg ved, hvordan hun skal have det. Der kommer også en flok ældre herrer hver dag klokken ti. Så får de et par øl eller sodavand og en sludder. Det gør de 365 dage om året.
- Alle typer kommer her. Der er både manden, der sælger Hus forbi. Der er direktøren der lige skal have et stykke med lever. Der er advokaten, der lige skal have noget at spise. Vi har sågar nogen, der pendler fra Aarhus til Købehavn. Så står de af i Odense for at få en gang stegt flæsk med persillesovs, inden de tager det næste tog, siger Benny Larsen.
Vi har en, som kommer 25 gange om måneden og får dagens ret. Hende kender jeg, og jeg ved, hvordan hun skal have det.
Stemningen er vigtigere end maden
- Selvfølgelig skal det være noget ordentligt mad. Men det er ikke det vigtigste for kunderne. De får et skulderklap, og vi aer dem lidt på kinden og blinker til dem. Vi har det hyggeligt med det. Det betyder meget.
- Det afspejler sig også i det personale, som vi har. De har noget livserfaring, og de kan snakke med folk.
- Det giver mig noget at snakke med folk. Jeg giver dem en joke, og jeg kan sige noget til dem. For eksempel at de trænger til en klipning eller at blive barberet. Jeg gør det med et smil på læben, og så kommer man langt.
Der er alder også en fordel. Jeg kan nemmere komme med bemærkninger til folk end en ung fyr på 25 år, der skal være smart i en fart. Med mig tænker de bare: Nå, ja, gamle mand. Så smiler vi lidt, og så går vi videre.
Jeg kan nemmere komme med bemærkninger til folk end en ung fyr på 25 år, der skal være smart i en fart. Med mig tænker de bare: Nå, ja, gamle mand.
Sovs og kartofler, ingen larver
Menukortet dufter mildt og trygt af velkendte retter fra bedstemors køkken. Tarteletter, stegt flæsk, stjerneskud og altid dagens ret. Det skal der ikke eksperimenteres med.
- De retter har fulgt stedet her i 23 år, så det er det, som skal til. Alt det andet franske er inde i city. Her har vi de danske retter. Det er forholdsvis hurtigt at lave. Det er ikke anrettet med hverken fluer eller larver, det er god, dansk mad, som man lige kan gå til og spise sig mæt.
- Det er hjemmelavet det hele. Vi har lige fået frisk fisk fra Kerteminde, og vi får frisk fisk og kød et par gange om uge. Sovsen er også hjemmelavet.
Forloren hare - med tyttebær
Denne dag er dagens ret forloren hare, og den serveres som bekendt med tyttebær. Det har givet visse udfordringer.
- På grund af den varme sommer sidste år har de problemer med at skaffe tyttebær. Så jeg har været henne og tage alt, hvad der var af tyttebær i Rema 1000, så der er ikke flere tyttebær der. Dem har jeg købt, siger Benny Larsen.
Det er ikke anrettet med hverken fluer eller larver. Det er god, dansk mad, som man lige kan gå til og spise sig mæt.
Efterløn? Nej tak
Der er ikke noget, der hedder overenskomst, ferielov og 37 timers arbejdsuge for Benny Larsen.
- Jeg er her hver morgen ved otte tiden, 365 dage om året. På nær de to gange fire dage, jeg var på ferie sidste år.
- Efterløn, tja, det ved jeg ikke. Der kommer mange pensionister her, og de er så aktive og skal så meget. De kan slet ikke forstå, at de har haft tid til at arbejde. Det vil jeg ikke. Jeg vil godt slappe lidt af, inden jeg skal være pensionist. Når jeg skal have så meget at lave, når jeg bliver 67, så skal jeg ikke være pensionist for tidligt. Derfor holder jeg mig til arbejdsmarkedet. Der har jeg det bedst. Så kan jeg nøjes med de der 50-70 timer om ugen, siger Benny Larsen.
Se indslaget om Benny Larsen og Giraffen her: