Få kvinder på valg: 18-årige Henriette overtalt af borgmesteren

Henriette Liedicke er en undtagelse blandt de 899 fynske kandidater, der bejler til en plads i de 10 fynske byråd. Ikke alene er hun kvinde, hun er også bare 18 år.

Fristen for at stille op til kommunalvalget 21. november er udløbet, og derfor offentliggjorde KMD i dag listen med samtlige 9388 kandidater. På Fyn forsøger 899 kandidater at få én af de i alt 243 byrådspladser i de 10 fynske kommuner. 

Blandt de 899 kandidater er der kun 270 kvinder, hvilket svarer til 30 procent af de opstillede kandidater. Andelen af kvindelige kandidater er ikke øget i forhold til valget i 2013, hvor der også var omkring 30 procent kvindelige kandidater. 

Henriette Liedicke er af de 20 kvinder, der stiller op i Nordfyns Kommune, og udover at være kvinde skiller hun sig også ud ved at kun at være 18 år.

Opstillede mænd og kvinder på Fyn

- Jeg har været medlem af Venstre Ungdom længe og har derfor interesseret mig for politik. Men det var min nabo, der er borgmester, og min kørerlærer, der også er medlem af Venstre, der overtalte mig til at stille op, siger Henriette Liedicke. 

Nordfyn er én af de kommuner, hvor den kvindelige andel af kandidater er lavest. Kun 29 procent af kandidaterne er kvinder mod 34 procent i Svendborg. Værst ser det ud i Assens, hvor kun 25,5 procent af kandidaterne er kvinder. 

- Måske er det fordi, at mange tror, at kommunalpolitik er kedeligt og kun er for grå jakkesæt. Så kan det være svært at stille sig op som kvinde og sige, hey, jeg vil også være med, lyder det fra den 18-årige byrådskandidat. 

Udvalgte faggrupper blandt kandidaterne:

Listen med de 899 fynske kandidater afslører samtidig, at lærere og pensionister er overrepræsenteret blandt kandidaterne, mens både direktører, studerende og sygeplejersker er underrepræsenteret. 

Som sædvanlig er der også flere nye lister og partier i kommunerne. Alternativet stiller op i alle fynske kommuner på nær Nordfyn. Liberal Alliance stiller op i otte kommuner, men har ikke kandidater på Ærø og Langeland, mens det Nye Borgerlige stiller op i Odense, Faaborg-Midtfyn, Nordfyns og Nyborg.

Kristendemokraterne stiller kun op i Odense. 

Udover de etablerede partier skaber en række mere eller mindre ukendte lister igen i år kolorit på stemmesedlen i en række kommuner. 

I Svendborg forsøger Familielisten og Højre at komme i byrådet, mens De Grønne og De Troværdige kæmper for pladser i Kerteminde Byråd. Langeland har flere lokallister og blandt dem der kæmper om de 15 pladser er Kommunistisk parti i Danmark og Langelands Frie Liberale.

Antal kandidater i de fynske kommuner:

KommuneKandidaterMændKvinderAndel kvinder
Svendborg131864534,4
Ærø45301533,3
Middelfart93633032,3
Langeland57391831,6
Faaborg-Midtfyn92642830,4
Kertminde79562329,1
Nordfyn69592029,0
Odense1451044128,3
Nyborg94682627,7
Assens94702425,5

Oversigt

    Oversigt