Magiske Dage: Få opskriften på verdens stærkeste kærlighedseleksir

Var det noget med en dråbe med held eller opskriften, du skal servere til dit chrush? I anledningen af Magiske Dages nye drinksarrangement, har vi samlet tre trylledrinks, du snildt kan lave derhjemme.

Som noget helt nyt laver Odenses populære troldmandsfestival, Magiske Dage, i år også et arrangement specifikt for unge og voksne. Hvis du er +18 år og vild med magi og drinks, kan du nu få lov at kombinere de to herligheder. 

'Magical cocktails and how to drink them' er et af Magiske Dages mange events, og her kan du blive klogere på, hvordan du selv brygger mystiske og magiske cocktails, mens en historiker agerer fortæller og guider dig igennem aftenen.

Fortryl dine egne gæster

Listen er lang, når det kommer til at opremse de mange eventyrlige eleksirer, man møder igennem Harry Potter universet. Vi har samlet tre af de mest populære, så du kan fortrylle dine gæster til den næste forfest. 

 

DRINK 1 - Polyjuice eliksir 

Hvad kan den? Polyjuice eleksiren er en genial opfindelse. Med den kan du nemlig forvandle dig til lige den person, du gerne vil være. Den er til gengæld vanskelig at lave, så vær omhyggelig! 

4 cl gin

4 cl friskpresset grøn juice (kan for eksempel laves på kiwi, mynte eller spinat)

2,5 cl grøn Chartreuse (valgfrit) 

1 tsk limejuice

7-Up eller Sprite (valgfrit)

  • Shake gin, juice og Chartreuse i en shaker med is. Server i et glas med is, og top din lækre drink med en sodavand, hvis du vil have den lidt lettere.

 

DRINK 2 - Felix Felicis 

Hvad kan den? Felix Felicis bliver også kaldt flydende held. Den kan gøre dig heldig i cirka 12 timer af gangen, og kan derfor være ganske lækker at have ved hænderne. 

1,5 tsk sirup

1,5 tsk citronsaft

4 cl gingerøl

Champagne eller anden mousserende vin 

  • Bland sirup og citronsaft i bunden af ​​et champagneglas. Tilsæt gingerøl og fyld med Champagne.

 

DRINK 3 - Amortentia

Hvad kan den? Amortentia er verdens stærkeste kærlighedseleksir. Den dufter af det, du allerbedst kan lide og kan få enhver til at forelske sig i dig, hvis du bruger den korrekt. 

4 cl Aperol

2 cl granatæble juice

2 cl gin

Iskold rosé eller champagne

  • Bland aperol, juice og gin. Fyld op med iskold rosé eller champagne. Top den med nogle hjerte-isterninger og server den med masser af kærlighed. 

 

'Magical cocktails and how to drink them' bliver afholdt på Privaten, torsdag og fredag i uge 42. 

Oversigt

    Oversigt