I det fynske folks tjeneste

For få unge vender hjem: Langeland håber at knække trist kurve

Antallet af unge, der vender tilbage til hjemkommunen efter uddannelse i storbyen, er lavere i Langeland end resten af landet.

Når først de unge har forladt Langeland, kniber det med at få dem til at vende hjem igen. Men det skal en ny indsats ændre på. Foto: Jonas Mattsson

At de unge flytter bort, og nogle vender hjem igen, er en kendt sag, men visse steder vender flere tilbage til end andre. På landsplan er 14,3 procent af de fraflyttede unge vendt tilbage til hjemstavnen, når de fylder 33 år. På Langeland døjer man imidlertid med et noget lavere tal. Her er det kun otte procent, der vender hjem. Det viser en undersøgelse lavet af Momentum for KL.

Langeland håber dog, at udviklingen er ved at vende. Tilflytningen i 2017 er nemlig ikke opgjort endnu, og netop sidste år var der særligt mange af de fraflyttede, der vendte tilbage til hjemstavnen.

- Sidste års rekordtilflytning er ikke medregnet i analysen, så måske ser virkeligheden bedre ud, end analysen viser. Sidste år så vi blandt andet, at flere børnefamilier flyttede til Langeland og Strynø end tidligere, så det tyder på, at vi er ved at knække den kedelige kurve med, at flere flytter fra end til kommunen, siger Langelands borgmester Tonni Hansen (SF).

Udfordringer på arbejdsdelen

Han erkender, at Langeland har været udfordret i forhold til at kunne tilbyde job, når de unge har skulle tilbage efter endt uddannelse.

- Vi har gode børneinstitutioner og gode skoler. Vores huse er billige, så børnefamilier kan have en hverdag, uden at budgettet bliver for stramt. Men vi har manglet job. Heldigvis går det den rigtige vej, for der er lige nu jobs inden for eksempelvis ingeniørfaget, på det pædagogiske område og inden for sygeplejeområdet. Og så har vi Svendborg og Odense tæt på, understreger han.

For at tiltrække nye medborgere vil Langelands Kommune nu sætte særlig fokus på området.

- Efter sommerferien udarbejder vi en bosætningsstrategi, så vores indsatser på området bliver samlet og gjort tydelige. Vi ved, at mange oplever, at de har haft en positiv opvækst på Langeland eller Strynø, og vi ved, at positive er minder er væsentlige for lysten til at vende tilbage senere. Så vi har et godt fundament at bygge på, slutter borgmesteren.

Ud og hjem igen

I analysen følges folk, som boede i kommunen som 15-årige og minimum har været fraflyttet i mindst to år, og så er der kigget på, hvor mange der er vendt tilbage som 33-årige.

Analysen viser, at gode jobmuligheder, attraktive og tilgængelige boliger, gode faciliteter og børneomsorg samt natur er noget af det, der tiltrækker folk.

Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet er der flere årsager til, at nogle kommuner har nemmere ved at trække bysbørn hjem end andre.

Læs også Langelands borgmester: Ghettoplan flytter problemerne til os

Job er afgørende

Især jobmulighederne spiller en rolle, for selvom mange gerne vil tilbage til sin oprindelige kommune, kan det være en udfordring at finde det rigtige job ikke bare til sig selv, men i mange tilfælde også til sin partner.

Derfor er det ifølge instituttet ikke overraskende kommunerne omkring vækstområder som hovedstaden, det østjyske bånd, Odense og Aalborg, der tiltrækker flest tilbageflyttere sammen med områder med gode pendlingsmuligheder.

Læs også Brian flyttede til Odense, men så fik han kone og børn ...