Faaborg HK får mental hjælp

Håndboldherrerne fra Faaborg HK får hjælp af et coaching-firma, der skal hjælpe holdet tilbage på liga-sporet. Lørdag møder klubben hjemme Mors-Thy.

Sydfynboerne havde fredag besøg af det coachende ægtepar Michael og Kathrine Borch Gabriel fra firmaet License2coach. De skulle forsøge at hjælpe spillere og trænere tilbage på rette spor, så muligheden for oprykning ikke glider Faaborg helt af hænde, skriver Fyens.dk.

- De er blevet koblet på i 11. time, for vi har ikke prøvet at tabe tre kampe i træk før i sæsonen, og det har været en turbulent periode det seneste par uger, siger Faaborg-træner Thomas Ørneborg, der har set sit hold næsten forspilde en gylden mulighed for oprykning til Håndboldligaen.

Derfor skal Faaborg HK nu arbejde hårdt for at sikre sig puljens tredjeplads, der giver endnu en oprykningsmulighed.

Oversigt

    Oversigt