Faaborg Kommune meldt til tilsynsråd

Det var ulovligt, da Faaborg Kommune besluttede at anbringe en 56-årig tidligere alkoholiker på et plejehjem. Det mener Socialministeriet, som nu sender sagen til Tilsynsrådet.

-

Det var ulovligt, da Faaborg Kommune besluttede at anbringe en 56-årig tidligere alkoholiker på et plejehjem. Det mener Socialministeriet, som nu sender sagen til Tilsynsrådet.


\"Vi sender sagen til Tilsynsrådet, fordi Faaborg Kommune i TV 2/FYN\'s udsendelse bekræfter, at der lå økonomiske grunde bag, at den pågældende blev anbragt på et plejehjem. Vi mener, at den afgørelse kan stride mod både retsikkerhedsloven og serviceloven,\" siger fuldmægtig Eigil Andersen, Socialministeriet.


Sagen drejer sig om den 56-årige tidligere alkoholiker Leif Sørensen. Han er på fjerde måned anbragt på plejehjemmet Gl. Møllegaard.


Socialudvalgsformand Jens Jakobsen, Faaborg Kommune, har tidligere erkendt, at det var en fejl, at der aldrig er udarbejdet en handlingsplan for Leif Sørensen, sådan som han ifølge loven har krav på.  Politikerne i Faaborg mener dog ikke, at der er grund til at kritisere anbringelsen af Leif Sørensen på et plejehjem.


Leif Sørensen ønsker ikke selv at bo på et plejehjem, når der er andre muligheder, f.eks. et omsorgshjem under Blå Kors. Men det har kommunen - af økonomiske årsager - sagt nej til.

Oversigt

    Oversigt