Faaborg: Rungende nej til Midtfyn

Borgerne i Faaborg siger klart fra overfor den kommende midtfynske storkommune med Ringe, Broby, Ryslinge og Årslev. En meningsmåling, som analysebureauet Focus har foretaget for Fyns Amts Avis lørdag, viser således, at storkommunen kun kan samle opbakning fra en fjerdedel af borgerne.  

-

Flertallet i Faaborg Byråd er direkte på afveje med de fire midtfynske kommuner om dannelsen af en ny storkommune. Det skriver Fyns Amts Avis lørdag.

En meningsmåling analysebureauet Focus har foretaget for avisen, viser at ikke færre end 43 procent af de 1000 adspurgte faaborgensere ønsker en sammenlægning af Faaborg, Broby og Haarby kommuner.  Næstflest - 29,6 procent - ønsker Faaborg vender blikket mod Svendborg, Egebjerg og Gudme kommuner, mens kun 25,7 procent støtter byrådsflertallets søgen mod Midtfyn.

Faaborgs 1. viceborgmester Grete Justesen (K) er meget bekymret over den dårlige opbakning til Midtfyn. 

- Egentlig har jeg slet ikke lyst til at kommentere målingen, fordi det de seneste måneder har virket som om, at forhandlingerne nærmest er foregået i pressen.  Men direkte adspurgt må jeg sige, at det da da ikke er nogen nogen rar situation med så ringe opkakning , siger Grethe Justesen til TV 2/Fyn lørdag.

Hun fastholder dog, at der skal arbejdes videre med Midtfynsmodellen - selv om det er uden folkeligt mandat.

Oversigt

    Oversigt