Faaborg: Stukket tre gange med køkkenkniv

Et opgør om en pige endte med tre knivstik i Faaborg mandag aften. En 29-årig mand stak en 26-årig bekendt i skulder, bryst og lår.

Den 29-årige opsøgte den 26-årige i Lagonis Minde, men besøget udviklede sig.

- Det var et opgør om en pige, fortæller vagtchef Hans Frederiksen om

stikkeriet.

Gerningsmanden forlod lejligheden, og den overfaldte kunne selv kontakte politi og ambulance. Han blev kørt på sygehuset, men var og er uden for livsfare.

Politiet rykkede ud og anholdt knivstikkeren. I svalegangen foran lejligheden fandt de skaftet fra en knækket brødkniv - den kniv der sandsynligvis var gerningsvåbnet.

Den 29-årige overfaldsmand er nu på politigården, og skal afhøres tirsdag formiddag.

Oversigt

    Oversigt