Faaborg Værft i kamp om millionordre

Faaborg Værft har budt ind på produktionen af seks nye såkaldte MK-II - både til Søværnet til en værdi af en kvart milliard kroner.

-

Faaborg Værft har budt ind på produktionen af seks nye såkaldte MK-II - både til Søværnet til en værdi af en kvart milliard kroner. Det samme har de i Skagen. Men ifølge folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) fra Nordjylland ender ordren formentlig i Faaborg. Og det er han utilfreds med. Værftet i Skagen vil bygge bådene i Danmark mens Faaborg Værft ifølge Bjarne Laustsen vil have en del produceret i Sverige.  

I Skagen har de brugt mange kræfter på at kunne tilbyde en ren dansk produktion - de har blandt andet indgået et samarbejde med et værft i Hvide Sande. Hvis ordren ender i Skagen vil det - alene i Nordjylland - betyde godt 60 arbejdspladser de næste fire år.

Det nordjydske folketingsmedlem Bjarne Laustsen vil nu lægge pres på forsvarsminister Søren Gade (V) at sikre at hele produktionen af de nye både kommer til at foregå i Danmark.

Oversigt

    Oversigt