I det fynske folks tjeneste

Faaborg vil lokke krydstogtskibe til

Havnechefen i Faaborg Lasse Olsen har travlt for tiden. Rejser til Hamburg og Miami skal sørge for at masser af rige krydstogtturister skal lægge søvejen forbi Faaborg.

Havnechef Lasse Olsen spejder efter krydstogskibe og nye indtægter i Faaborg.

I øjeblikket er der ingen af de fynske havne, der får besøg af de store krydstogtskibe, og på den måde går turistbranchen glip af store indtægter, mener VisitDenmark.

- Fyn har virkeligt et potentiale. Om nogle år tror jeg, at vi kunne være nummer to i Danmark efter København, siger havnechef i Faaborg, Lasse Olsen til TV 2/FYN. 

Kun Faaborg Havn har vist interesse for samarbejdet CruiseFyn, og på den måde går målrettet efter det lukrative krydstogtmarked.

- Det vil være dejligt med et anløb om ugen i sommerperioden, men jeg vil være tilfreds med et par skibe om året i starten. Men det er en lang proces, fordi man skal have kontrakt med skibene flere år i forvejen, siger Lasse Olsen til TV 2/FYN.