Fåborgvej farbar igen

Uheldet på Fåborgvej er nu ryddet og vejen er igen farbar, men kun så meget som vejret tillader, oplyser vagthavende, Lars Møller Andersen, fra Svendborg Politi.

Hold foden fra speederen

Uheldet skete ved 11-tiden på Fåborgvej ved Svendborg hvor to biler kørte ind i hinanden. Den ene fører blev slynget ud af bilen mens den anden sad fastklemt. Føreren der blev slynget ud af bilen blev kørt til Svendborg sygehus og senere overført til Odense Universitetshospital hvor han er under behandling. Hans tilstand er fredag aften stabil men kritisk. Den fastklemte er kommet ud af bilen med mindre skrammer.

-Folk har vidst at vinteren ville komme, men stadigvæk har de alt for travlt og kører for hurtigt siger Lars Møller Andersen og opfordrer fynboerne til at holde foden fra speederen.

Oversigt

    Oversigt