I det fynske folks tjeneste

Facebook indkalder til pressemøde i Odense

Hvad har Facebook af planer i Odense? Foto: Anders Høgh

Torsdag formiddag vil Facebook løfte sløret for, hvilke planer it-giganten har i Odense.

Den amerikanske it-gigant Facebook har sammen med Odense Kommune indkaldt til fælles pressemøde på Odense Rådhus torsdag klokken 10. Det bekræfter både Facebook og Odense Kommune over for TV 2/FYN. 

Hverken Facebook eller Odense Kommune vil afsløre, hvad pressemødet kommer til at handle om. Odense Kommune oplyser dog, at borgmester Peter Rahbæk Juel (S) og rådmand Jane Jegind (V) vil være til stede på pressemødet. 

I efteråret 2016 kom det frem, at Facebook formentlig har planer om at bygge et datacenter på en grund i Tietgenbyen i Odense.

Giganten inden for de sociale medier vil med et kæmpestort datacenter syd for Odense give et brandingmæssigt løft til byen med et så stort anlæg uden for USA, vurderer TV 2/FYNs erhvervsredaktør, Ole Frank Rasmussen. 

Læs også Redaktør: Facebook giver et kæmpeløft til Odenses brand

Hvis planerne om et datacenter bliver realiseret, bliver Odense den kun tredje by uden for USA's grænser, som opbevarer data fra det sociale medie. 

Facebook har et lignende datacenter i Nordsverige, og det har boostet væksten i lokalsamfundet, lyder meldingerne fra den nordsvenske by Luleå. 

TV 2/FYN sender direkte fra pressemødet torsdag fra klokken 9.50. Du kan se med på TV 2/FYN Nyhedskanalen, tv2fyn.dk og Facebook. 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.