Fælles borgmester på Langeland i 2004

9. november 2004 skal langelænderne til stemmeurnerne, hvis de vil have indflydelse på, hvem der bliver ny borgmester for den fælles langelandske kommune.

-

9. november 2004 skal langelænderne til stemmeurnerne, hvis de vil have indflydelse på, hvem der bliver ny borgmester for den fælles langelandske kommune.

Tranekær, Rudkøbing og Sydlangeland kommuner slår sig sammen til én fra 1. januar 2006. Navnet på den nye kommune er: Langeland Kommune - og ikke Langelands, som det også har været på tale.

Sammenlægningsudvalg
Men allerede 9. november 2004 skal de 21 kommende kommunalbestyrelsesmedlemmer vælges. Sammenlægningsudvalget får så 13 måneder til at forberede den nye kommune i, inden den bliver en realitet. Det vil sige, at udvalget skal arbejde sideløbende med de nuværende tre kommunalbestyrelser.

Når medlemmerne af sammenlægningsudvalget er blevet udpeget, skal de blive enige om, hvem der skal være formand og næstformand. De to titler bliver skiftet ud med borgmester og viceborgmester i 2006. 

På den måde bliver det altså afgjort, hvem der skal være den kommende langelandske borgmester allerede i 2004.

Oversigt

    Oversigt