Fælles fynsk fodslag mod EUs rejsecirkus

Fynske EU-kandidater opfordres til at gå forrest i kampen mod udnyttelsen af EUs lukrative rejse-regler.

-

\"Kære EU-parlamentskandidat. Jeg håber at vi i fællesskab kan give de fynske vælgere det løfte at ingen af os vil deltage i EU\'s rejsecirkus.\"

Sådan skriver den socialdemokratiskse EU kandidat Dan Jørgensen idag i en e-mail til alle opstillede EU- kandidater på Fyn.

Rejsepenge går til andre formål
Baggrunden er en artikel i Jyllandsposten igår. Her fremgik det at størstedelen af de nuværende danske medlemmer af EU-parlamentet bruger overskydende EU-rejsepenge til f.eks private formål, lønninger eller valgkamp.
Det kan dreje sig om op til 300.000 kroner om året.  

Vil lægge pres på andre kandidater
- Hvis alle EU kandidater fra Fyns Amt bliver enige om at stoppe rejsesvindlen, vil det lægge et stort pres på alle andre kandidater for at love noget tilsvarende. Dermed kan en positiv spiral begynde,  siger Dan Jørgensen.

Dan Jørgensen indbyder i brevet idag de fynske EU kandidater til et møde i Odense den 8 juni. Her skal de skrive under på at de istedet vil rejse efter bilag og levere overskydende rejsepenge tilbage til EU-kassen.    

Oversigt

    Oversigt