Fælles fynsk ryge STOPdag

Brænder du for at kvitte smøgerne? Så sæt kryds i kalenderen lørdag den 13. marts, der er udnævnt til fælles fynsk STOP-dag.  På selve dagen kan du få hjælp til at lægge tobakken på hylden af rygestopinstruktører fra Fyns Amts netværk.

-

- Den personlige dialog og målrettede information er vigtig, fordi det er meget individuelt, hvor tæt man er på at gøre noget ved sit ønske om at holde op med at ryge. Det er også meget forskelligt, hvor let eller svært det er at holde op. På STOP-dagen kan rygerne derfor få gode ideer til, hvordan de kan arbejde videre med deres ønske om at holde op, siger konsulent Birgitte Lund Møller, Afdelingen for Forebyggelse og Sundhed i Fyns Amt.

På STOP-dagen er der aktiviteter på 4 apoteker på Fyn samt på Grønttorvet i Odense, Dalumcentret og Odense Universitetshospital.

Du kan også få målt røgen i blodet og få foretaget en test af nikotinafhængigheden.

Der er 1,2 millioner eksrygere i Danmark. Sidste år droppede 100.000 danskere tobakken.

Oversigt

    Oversigt