Borgmester Morten Andersen mener, at bedre vilkår for erhvervslivet skaber grobund for flere tilflyttere. Mens oppositionens leder Kim Johansen siger, at investering i børn og unge tiltrækker nye borgere.
Så kort kan det siges. Og derfor vil bosætning i kommunen og tiltrækning af lokale arbejdspaldser til Nordfyn fylde i valgkampen.
De to duellanter er enige om, hvor de vil hen - flere nye borgere og mere beskæftigelse. Men skal det ske på den ene eller anden måde? Det er spørgsmålet, som vælgerne i Nordfyns Kommune skal tage stilling til 21. november.
Kom og bo her
Med et indbyggertal på lige under 30.000 er Nordfyns Kommune den tredje-mindste af Fyns ti kommuner. Men arealmæssigt er det Fyns tredjestørste kommune. Det betyder, at det bliver dyrere at servicere borgerne, fordi der skal være tilbud flere steder i kommunen.
Nordfyns Kommune er en pendlerkommune, og det er derfor vigtigt at bevare arbejdspladserne
Samtidig falder antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder. Det samme gør børnetallet. Men antallet af ældre borgere stiger. Det betyder stigende udgifter til børn og ældre, mens skatteindtægterne falder.
Selvom tallene ikke er så dårlige, som de har været, er det stadig et område, der er fokus på.
- Nordfyns Kommune er en pendlerkommune, og det er derfor vigtigt at bevare arbejdspladserne. Både her, men også på hele Fyn, udtaler Kim Johansen.
Derfor bliver tiltrækning af nye beboere - og ikke mindst fastholdelse af de nuværende - et centralt tema i valgkampen.
Flere arbejdspladser til kommunen
Et andet område, som ofte også spiller ind i en kommune som Nordfyn er beskæftigelsen.
I Nordfyns Kommune er mange borgere på overførselsindkomst. I april 2017 modtog 22,7 procent af den nordfynske befolkning en form for offentlig forsørgelse.
Især udgifter til sygedagpenge, førtidspensionister og kontanthjælp er høje i kommunen. Det fremgår af den ansøgning om tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner, som Nordfyns Kommune har sendt til Økonomi- og Indenrigsministeriet.
For at mindske udgifterne til borgere på overførselsindkomst, og i stedet få dem i job, igangsatte kommunen i 2015 en beskæftigelsesindsats. Denne indsats har rent faktisk haft en positiv virkning, men for Kim Johansen er det vigtigt, fortsat at have fokus på beskæftigelse i kommunen.
- Vi har stadig udfordringer med beskæftigelse og uddannelse. Det er og vil blive et fokuspunkt i mange år fremover.
For ham skal arbejdskraften skaffes ved at investere i børn og unge.
- Det, jeg mangler, er en større og bredere indsats for vores børn og unge, så der i årene fremover sikres et godt grundlag af hænder til beskæftigelsen, siger Kim Johansen.
Morten Andersen ser også lokale arbejdspladser som et vigtigt indsatsområde. Men for borgmesteren handler det om at skabe et attraktivt erhvervsmiljø.
- Et godt erhvervsklima står meget højt på den politiske dagsorden. Derfor arbejder vi målrettet med at sikre så gode erhvervsvilkår som muligt. Min tur rundt til de nordfynske virksomheder giver et ganske godt indblik i, hvad der efterspørges af kommunale indsatser for at sikre så gode rammer for erhvervslivet som muligt. Når næste runde af udflytninger af statslige arbejdspladser kommer, så vil vi gøre alt, hvad der er muligt, for at der også kan placeres statslige arbejdspladser på Nordfyn, forklarer Morten Andersen.
Når næste runde af udflytninger af statslige arbejdspladser kommer, så vil vi gøre alt, hvad der er muligt, for at der også kan placeres statslige arbejdspladser på Nordfyn
I 2015 investerede kommunalbestyrelsen 24 millioner kroner i beskæftigelsesindsatsen. Denne indsats løber til og med 2018, men kommunalbestyrelsen vedtog ved dette års budget, at der i fremtiden også skal sættes penge af til beskæftigelsen. Denne gang 20,1 millioner kroner. Det har altså stadig høj prioritet at få folk i arbejde.
Begge kandidater peger på, at Nordfyns Kommune kan fokusere på turismen, som et beskæftigelsesområde.
Møgsager i medierne
Nordfyns Kommune har det seneste år været en del i medierne i forbindelse med nogle sager, hvor kommunen blev kritiseret for dårlig sagsbehandling. Det drejer sig om to sager i Børn- og ungeforvaltningen. Eksempelvis sagen om en 16-årig psykisk sårbar pige, som brød sammen og sagen om en treårig dreng, der skal tilbage til de biologiske forældre efter at være tvangsfjernet få timer efter fødslen. Derudover har Teknik- og miljøforvaltningen også kæmpet med nordfynske lodsejere i forbindelse med kommunens planer om at etablere vådområder.
Flere borgere i kommunen har i forbindelse med disse sager oplevet en kommunal forvaltning, som har været svær at arbejde sammen med.
Det får dog ikke Kim Johansen til at ville kigge nærmere på de udfordringer, der er mellem borgerne og kommunen.
- Det har i flere sager vist sig, at det ikke er muligt at finde løsninger som harmonerer med borgernes forventninger. Man bliver som politiker her nødt til at holde sig til det forvaltningsmæssige og ikke involvere sig i lovgivningen, da vi på ingen måde har andet end følelser at kunne bidrage med, lyder forklaringen fra Kim Johansen.
Morten Andersen ser heller ikke sagerne som noget, der får betydning for den kommunale forvaltning.
- Jeg mener ikke, der på nogen måder er brug for nogen ny forvaltningskultur. Jeg har helt grundlæggende tillid til vores ansatte og den måde de forvalter deres job på. Selvfølgelig kan der ske fejl, når der behandles sager. I de to konkrete tilfælde, der henvises til, er det bestemt ikke en dårlig forvaltningskultur, der har været årsagen til medieomtale, fortæller Morten Andersen.
