Fælles patientjournaler er på vej

Senest ved udgangen af 2013 skal samtlige sygehuse i alle fem regioner bruge de samme it-systemer til at registrere oplysninger om patienterne.

Det er et resultatet af de netop afsluttede økonomiforhandlinger mellem regioner og regering, skriver Dagens Medicin.

- Det er vigtigt, sundhedspersonalet altid har de oplysninger, som er nødvendige for at sikre en høj kvalitet i behandlingen af patienter. It-planen betyder også, at det bliver nemmere at dele oplysninger på tværs af regioner og sektorer, siger sundhedsminister Bertel Haarder (V) til Dagens Medicin.

Dermed bliver det for eksempel nemmere for en praktiserende
læge, hvis patient for nylig har været indlagt på sygehuset, at
tjekke om der er bestemte hensyn, han skal tage.

I Syddanmark er valget faldet på COMIC, som er udviklet af
svenske Cambio Healthcare Systems og leveres i Danmark via
Logica.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt