I det fynske folks tjeneste

Fælles træner for fynsk tophåndbold

Jakob Larsen bliver både dame- og herretræner

HC FYNs herretræner bliver også cheftræner for HC ODENSEs damer. Det er dog stadig HC FYN, der har trænerens første prioritet.

HC FYNs træner Jakob Larsen skal det næste halve år også fungere som cheftræner for HC ODENSE.

Hvis der opstår sammenfald i tidspunkter for kampe eller træning, har HC FYN stadig første prioritet.

Jakob Larsen er ansat i en deltidsstilling af HC FYN.

Han var ved at få et job på et gymnasium ved siden af, men skiftede mening, da henvendelsen kom om også at træne HC ODENSE.

- Det er mere af det, jeg elsker, nemlig at udvikle og træne, siger Jakob Larsen.

Sportsdirektør for HC FYN mener sagtens Jakob Larsen kan have fokus på begge hold:

- Vi er overbevist om, at dette bliver en fordel for begge parter, siger han.

Jakob Larsen tiltræder som træner for HC ODENSE d. 12. december.

Ved du noget? Så send os et tip