Fængelsstraffe til Odense-voldsmænd

Ulovlig tvang, røveri, trusler og vold udløste tilsammen mere end to års fængsel til to unge mænd fra Odense.

Tilbage i september tog de to unge mænd kontakt til en 38-årig nordsjællænder ved Odense Banegård. Her tvang de manden til at køre til en hæveautomat, hvor han hævede 3000 kroner til dem.

De stjal også mandens pung, telefon og kreditkort inden de efterlod ham efter at have givet ham flere knytnæveslag og spark.

Den ene mand på 26 fik et år og ti måneders fængsel, mens den anden på 20 år fik ti måneders fængsel.

Oversigt

    Oversigt