I det fynske folks tjeneste

Fængsel for bomber og vold

En eksploderet skrotbil afslørede en 20-årig mand fra Nordfyn i at være i besiddelse af 81 krysantemumbomber. Det sammen med en række andre forhold gav ham tirsdag et års fængsel.

Den 20-årige sprængte den 18. december sidste år en glascontainer, men også sin egen skrottede bil, i stykker med krysantemumbomber, skriver Ritzau.
Politiet fandt derfor frem til ham og afslørede ham i at være i besiddelse af 81 ulovlige krysantemumbomber, der efter den 20-åriges udsagn var til eget brug.

Han havde i forvejen en betinget straf på tre måneder for vold, og inden retssagen tirsdag var to yderligere sager om vold kommet til, ligesom en kreditbedrageri-sag for 79.000 kroner også stod på
anklageskriftet.

Retten i Odense tilkendte ham derfor en fælles straf på et års fængsel.