I det fynske folks tjeneste

Fængsel for sex med retarderet

En 24-årig mand fra Ærø blev onsdag idømt fire måneders fængsel for sex med en 16-årig retarderet pige. Manden skal afsone straffen på et behandlingshjem.

-

En 24-årig mand fra Ærø blev onsdag idømt fire måneders fængsel for sex med en 16-årig retarderet pige. Manden skal afsone straffen på et behandlingshjem.


Den 24-årige sømand kendte den 16-årige pige i forvejen. Han mente, at pigen var til at føre en samtale med, og da han i beruset tilstand gik ind på hendes værelse, begyndte han kort efter at gøre seksuelle tilnærmelser. Manden tog pigens trusser af og berørte hende i skridtet.


Nægtede voldtægt
I retten indrømmede han, at han forsøgte at forføre hende, men han nægtede forsøg på voldtægt.


Dommeren idømte manden fire måneders fængsel, og han blev dømt til at betale 10.000 kr. i erstatning til pigen. Han skal afsone på et behandlingshjem.


Fik bank
Udover at blive stillet for retten, modtog den 24-årige sømand samme aften som overgrebet fandt sted, kontant afregning fra pigens bror og en kammerat.


Da pigens bror fik kendskab til overfaldet, blev den 24-årige mand gennembanket, så han måtte til behandling på sygehuset. Pigens bror og kammeraten har tidligere fået en dom for overfaldet på 30 dages betinget fængsel.