I det fynske folks tjeneste

Fængsel for skud mod maleri

En 43-årige mand fra Allerup ved Odense er idømt et års i fængsel for at have skudt mod et vægmaleri i et forsamlingshus.

En 43-årige mand fra Allerup ved Odense er idømt et års i fængsel for at have skudt mod et vægmaleri i et forsamlingshus.

Overbygning af våbenloven

Den 29. januar hentede den 43-årige et oversavet haglgevær, og affyrede to skud med hagl mod et vægmaleri i det lokale forsamlingshus

I dag blev han ved Retten i Odense idømt et års fængsel.

Erkendte de faktiske forhold

Den 43-årige erkendte allerede i grundlovsforhøret de faktiske omstændigheder, og striden ved dagens retsmøde stod alene om, hvorvidt retten var enig i anklagemyndighedens påstand om at henføre forholdet til straffelovens § 192 a, stk. 1, der som overbygning på våbenloven udløser en minimnumsstraf på et års fængsel.

Retten var enig i denne vurdering, og henviste blandt andet til, at tiltalte havde haft god tid til at overveje situationen.

Hentede våbnet

Den 43-årige hentede våbnet på sin bopæl og ladede det på gerningsstedet. Han har forklaret, at han troede det var løs ammunition.

Situationen opstod, fordi et jagtselskab under en bespisning efter en jagt 28. januar havde talt om en ræv, som det ikke var lykkedes at ramme.

Så opstod idéen om i stedet at "skyde" den hest, der prydede den ene væg i forsamlingshuset, og som var mere stillestående, end ræven havde været.

Ingen var i fare i forbindelse med skyderiet.

Den tiltalte modtog dommen. På begæring af anklagemyndigheden afsagde retten kendelse om fortsat varetægtsfængsling. Denne afgørelse har den 43-årige kæret til landsretten.

Ved du noget? Så send os et tip