Fængsel til hjemmerøvere

To 17-årige drenge af somalisk herkomst blev fredag ved retten i Svendborg idømt fire et halvt års fængsel for en række hjemmerøverier og gaderøverier i Nyborg omkring årsskiftet.

Den ene af de to blev desuden idømt betinget udvisning af Danmark med en prøvetid på to år efter afsoning af fængselsdommen, skriver Fyens Stiftstidende.

Begge havde tilstået røverierne og modtog dommene.

Anklagemyndigheden har endnu ikke afgjort, om dommene skal ankes.

Anklageren havde krævet mindst seks års fængsel. 

Fire andre personer sidder varetægtsfængslet, sigtet for medvirken i hjemmerøverierne.

Røverierne gik ud over ældre, forsvarsløse mennesker. Blandt andet blev en ældre mand røvet ni gange.

Oversigt

    Oversigt